Kategoriarkiv: Information

Julemarked i Bådelauget

Igen i år er der julemarked i Bådelauget. Det løber af stablen fredag den 22. og lørdag den 23. november. Begge dage kl. 11.00 – 16.00.
Der kan som vanligt købes gaver, mandelgaver og andre typer gaver hos udstillerne.
Bådelauget sørger for at der kan købes æbleskiver og kaffe til rimelige priser.

Håber at vi ser mange af laugets medlemmer til dette hyggelige arrangement.

Aftale om vedligehold af området omkring klubhuset med kommunens vej- og gartnerafdeling

Klubhusudvalget mødtes tirsdag d. 12. november med chef i Vej- og gartnerafdelingen, Kim Schwartz. Udvalget ville afklare mulighederne for at udvalg og kommunen kan dele opgaverne med at vedligeholde de nære og lidt fjernere områder ved Bådelauges klubhus.

Udvalget blev mødt med stor velvillighed, og det blev aftalt hvordan vedligeholdelsen af klubområdet bedst sker.

Aftalen med gartnerafdelingen blev indgået om tirsdagen. Allerede torsdag gik arbejdet i gang. Tak for det.
De flittige gartnere studser uden at fjerne planterne der sikrer mod sandflugt

Orienteringsmøde om VHF-SRC og Duelighed

I lighed med tidligere år indkalder vi til orienteringsmøde om studiekreds i den teoretiske del af duelighed. Det sker den tirsdag den 24. september 2024, kl. 19.00 i klubhuset.

Vi har også tænkt os at udbyde studiekreds i VHF-SRC, og derfor inviterer vi til orienteringsmøde tirsdag den 24. september 2024, kl. 20.00 i klubhuset.

Vel mødt til alle interesserede.

Se mere i vedhæftede PDF-filer

Indsatsen omkring de unges fester på klubområdet har hjulpet.

Sommeren er forbi. Det er tid for en status for de unge menneskers besøg i Bådelaugets klubområde.

Det kan siges kort: Det har været en god, rolig sommersæson, hvor unges adfærd omkring klubben ikke har været generende i større omfang.

Mange tak til mange medlemmer, der med hyppige aftenbesøg har medvirket til at dæmpe de unges fremmøde.

Bestyrelsen takker også for indsatsen fra blandt andet SSP, lokalpoliti, havnekontor, Natteravne.

Også tak til Borgmester og andre på rådhuset, som har taget klubbens bekymringer fra tidligere år alvorligt.

Forhåbentlig er det slut med voldsomme fester ved klubhuset

Det er vores opfattelse, at alle parter har udført et konstruktivt informationsarbejde overfor de unge.

Indsatsen har forhåbentligt også bidraget til mere rolige sommeraftener og nætter på hele lystbådehavens område.

Bestyrelsen

Dragør Bådelaug.

God sommer

I de kommende 1 – 2 måneder vil der forhåbentligt blive sejlet de planlagte ture og andre ferieaktiviteter vil fylde.

Husk at sende fotos og gerne også noter fra logbogen til 2024@dragoerbaadelaug.dk

Efterårets sejladser

Tur-udvalget forventer at gennemføre en saltholmtur og tillidssejlads (to gange samme rute på samme tid kun ved brug af analoge instrumenter og ur). Måske også en tur som følgebåd til sommerens træskibssejlads “Øresund på langs” fra d. 9. -11, august

Sommerhilsen fra Bestyrelsen

I skrivende stund rusker det over havnen og klubhuset. Nogle sejlende medlemmer er i fuld gang med sommertogtet og andre venter på ferie og en stabil vejrudsigt, inden de stikker ud af havnen. Til alle er her en sommerhilsen fra bestyrelsen.

Klubhuset

Som du måske har set, så har de ubudne gæster øvet hærværk på taget ved terrassen. Klubhusudvalget indhenter tilbud på nyt tag. Måske har du viden eller en forbindelse der kan bidrage. Hvis du har så kontakt Carsten Borch 24 23 68 58.

Heldigvis er det pt. aftagende med de ubudne besøg. Af hensyn til klubhuset og medlemmerne rydder vi op efter de ubudne gæster. Der er allerede mange der tilbudt at deltage i oprydningen. Tak for det!

Fotos

Klubben aflyste Sankt Hansbål, så Betty og Annelise sendte deres flotte Skt. Hans heks til Dragørfortet og tjente 500 kr. retur til klubben

Infoudvalget samler stadig indhold til der årsskrift, vi regner med at lave til næste år. Vi håber, at mange vil bidrage med tekst og billeder. Send til 2023@dragoerbaadelaug.dk

  1. Søndagstur til Saltholm

Det viser sig, at der er en hel del medlemmer der har lyst til en endagssejlads som klubtur. Vi sejler til Saltholm igen søndag d. 27. august. Saltholmlauget fortæller, at den gravede rende er sandet lidt til. Når vi nærmer os, ved vi mere. Medlemmer på både der stikker for dybt og medlemmer der ikke længere har båd bliver inviteret med som gaster på de både der sejler. Se nærmere i nyhedsbrev i august.

Temaaftener, duelighedsbevis og VHF-certifikat

Efter sommerferien tilrettelægger udvalget årets fire temaaftener. Der er ideer om at mødes med den nye havnefoged, knob – både for begyndere og øvede, foto-tips til telefonbillederne, en marinearkæolog fortæller om historiske skibe og en eftermiddag med brug af VHF-radioen i praksis. Måske har du også ideer. Send dem til tema@dragoerbaadelaug.dk.

Også i den kommende vinter tilbyder klubben, at du kan deltage i studiekreds om den teoretiske del af duelighedsprøven. Klubben tilbyder også studiekreds med mulighed for at erhverve VHF / SRC certifikat. Mere om dette senere.

Bestyrelsen ønsker hermed alle medlemmer en dejlig sommer på havet –og alle de andre dejlige steder, hvor sommeren tilbringes. 

Tiltag til at få nye medlemmer

Så er der blevet sat invitationer på bådene, så vi forhåbentlig kan få nye medlemmer.

Vi har ligeledes udarbejdet en brochure om bådelauget. Brochuren er blevet lagt på havnekontoret.

Der ligger nogle brochure i klubhuset så medlemmerne kan se, hvad vi skriver.

God sommer til alle.

Depositum retur fra Havnen

Torben Østergaard har på baggrund af vores møde med havnefogeden undersøgt problematikken omkring tilbagebetaling af depositum fra havnen.

Undersøgelsen har følgende konklusion:

Tilbagebetaling af depositum for havneplads i Dragør Havn.

Før 2005 betalte man et depositum når man fik bevilget en havneplads i ”den nye havn”.

Man har aldrig betalt depositum i ”den gamle havn”.

Efter 2005 er man ophørt med at betale et depositum og er overgået til at betale et indskud i begge havne inkl. jollehavn.

Indskud bliver ikke tilbagebetalt.

Har man roteret fra ”den nye havn” til ”den gamle havn” og har betalt depositum før 2005 følger retten til tilbagebetaling med.

Torben Østergaard

Info fra Karin Emborg:
Havnekontoret
Dragør havn.

Aftagning af mast

Du har stadig mulighed for at få hjælp med at tage masten af.

Lørdag den 29. oktober er der mulighed for at få hjælp til at tage masten af. Du skal møde op i klubhuset kl. 09.00, hvor Johnny og Dan vil være til sted til at hjælpe med aftagningen, men man er også med til at hjælpe andre.