Kategoriarkiv: Tur

Fuldt hus til Skipperskrøner og Quiz

Det viste sig, at mange, mere end 40 medlemmer og gæster, fandt vej til klubhuset til en underholdende og hyggelig aften med skipperfortællinger og quiz.

Alle bord var fyldte med hold nr. 1 – 6. De var alle klar til en holdkamp

John og Åse, Arne og Vivi, Jesper og Anette og Per H fortalte med humor og stort fortælletalent om episoder på sejlerture. To fortællinger hver – den ene sand og den anden digtet. Det var ikke nemt.

Per H fortæller om en meget insisterende nabo, der blev ved med at lede efter sit ur – i havnebassinet! og en testtur med hård vind, hvor der blev flyttet voldsomt rundt på inventaret. Der blev gættet både rigtigt og forkert.

Efter hver fortælling var der quiz – nemme for nogle, lidt vanskeligere for andre. F.eks. lige at huske de fem steder i Danmark hvor retning for indgående ændres, eller om det er væv fra fiskefinner, fiskeskind eller fiskeskæl, men smører på sammen med læbestift, neglelak og mascara.

Quizmagerne lærte også noget, nemlig at Ravnen var betegnelsen for den (sorte) kost, der i gamle dage advarede om at gå styrbord for indgående om stenen Rasmus, lige nord for Dragør Haven. Tak til Jan Lek for at minde om det.

Alt – både rigtige og forkerte svar – blev taget med godt humør. Der blev drøftet og forhandlet ved bordene inden hvert bord noterede sit svar. Bord 2 vandt snævert over resten af bordene og kunne g hjem med smil på læben og et gavekort til Føtex.

Bordformand Jesper uddeler gavekort til de glade vindere.

Deltagerne takkede for en underholdende og hyggelig aften og Temaudvalget lægger allerede nu an til en gentagelse i 2026.

Vintertur med strejftog på memory Lane

Vejret var ikke med, men det var det gode humør til gengæld, da 36 medlemmer tog af sted til Thorsvang i Stege på årets vintertur. Efter et kort stop ved Stevns Klint, hvor formiddagskaffen blev indtaget i bussen, mens det regnede udenfor, ankom vi til Thorsvang Samlermuseum.

Museet rummer scener fra hverdags- og og handelslivet, som det så ud for ikke så lang tid siden. Allerede i bussen gav en guide en engageret introduktion til museet, hvor det ikke kunne mærkes at Bådelauget blot var et besøg af mellem 30.000 og 40.000 om året.

Efter en righoldig frokost begav alle sig ud på hver deres oplevelsestur. Nogle fordybede sig i udstillingen fra Herolds Varehus mens andre fik en oplevelse med eftertanke i museet beskyttelsesbunker. Der var mange flere indslag end vi kan beskrive her, men sikkert er det, at alle havde nogle oplevelsesrige timer på Thorsvang.

Thorsvang tilbød en dejlig buffet. Og med den veloverstået gik turen rundt i de imponerende samlinger.

Vel hjemme i klubhuset nød mange Lis’s komhjemsuppe. Tak for den!

Vinterturen går til Thorsvang


Lørdag d. 25. januar fra kl. 9 til ca. kl. 16

Program

09.00Vi mødes ved klubhuset. Når bussen er klar, kører vi mod Stege
Ca. 10.00Kaffepause og et stykke morgenbrød ved Stevns, Højrup Gamle Kirke
Ca. 11.00Ankomst til Thorsvang
Efter en kort præsentation af museet undersøger vi de mange udstillinger på egen hånd. Vil du vide mere om museet så læs her: https://www.thorsvangsamlermuseum.dk/
kl. 12.45Frokostbuffet m/ 1 genstand, Kaffe/the
Ca. 14.30.. Eller når vi er klar: Retur til Dragør
Ca. 16.00Dem der har tid og lyst snakker dagen færdig over en tallerken varm suppe i klubhuset.

Tilmeldings- og betalingsmuligheder

Pris medlemmer: 275 kr. Medlems gæst 300 kr.

(Betal senest d. onsdag d. 17. januar)

Du kan vælge at skrive til bente@fiege.dk

eller

betale med Mobilpay

88528

Mærk betalingen Vintertur og husk navn(e)

Eller

Log ind på medlemssiden og betal med kort

Frokost-tur til Saltholm

lørdag d. 24. august

(Søndag d. 25. er i reserve)

Skippermøde kl. 9. Vi sejler kl. ca.9.30.

Indbydelsen gælder alle. Alle med en båd der kan gå ind på Saltholm opfordres til at tage gæstegaster med.

Tilmelding på skema i klubhuset eller skriv til tur@dragoerbaadelaug.dk.

Oplys om du er skipper eller gast. Hvis skipper så også hvor mange gaster der er plads til.

Program

Ankomst senest 12.00. Derefter frokost, seneste nyt om renoveringen af gården, spredt spadsering, udsigtstårnet, lege med præmier.

Vi har adgang til Holmegårdens faciliteter.

Hjemsejlads senest kl. 16.00

Tillidssejlads fredag d. 16. august

Sejladsen starter kl. 17.00 og slutter senest kl. 20.00


Præmieoverrækkelse og gril bagefter

Regler for sejladsen

Sejladsen går ud på at sejle samme rute to gange med mindst mulig tidsforskel. Her er der plads til alle medlemmer med båd, stor eller lille, hurtig eller langsom.

Sejladsen planlægges og gennemføres ved hjælp af skibskompasset, søkort, kikkert og skibets ur. Alt elektronisk udstyr på båden er slukket/tildækket. Sejladsen sker efter almindelige søvejsregler.

Deltagerne fra den seneste sejlads efterlyste muligheden for at sejle for sejl og ønskede en lidt større sværhedsgrad i sejladsen. Turudvalget har lyttet. Du får brug for søkort 132 eller et udsnit som stilles til rådighed.

Vinder er den båd der gennemfører de to gennemsejlinger med mindste tidsforskel. Hvis samme tid, afgøres placeringen ved simpel lodtrækning. Kun dommernes ur går rigtigt.

Vejret skal være ordentligt. Turudvalget beslutter evt. flytning af sejlads.

Sejladsen kan følges fra klubhuset. Alle medlemmer er velkomne til grill og præmieoverrækkelse bagefter. Mere om det nederst.

  1. Program fredag d. 16. august
Kl. 17.00Alle sejlere møder til skipper/gastemøde i klubhuset. Her meldes startpunkt ud. Sejladsreglerne gennemgås og rækkefølge for start afgøres ved lodtrækning.
Senest kl. 20.00Samling i klubhuset. Mens dommerne tæller og udregner er grill klar grillvarer og klubbens bar er åben med de sædvanlige eventyrlige priser.


kl. ca. 20.30Præmieoverrækkelse til 1. – 2. og 3. præmie.
Stadig hygge og fortællinger om sejladsen og andre af sommerens ture.

Priser

Skipper og båd: 50 kr. Gaster: 25 kr. Medlemmer til grill og hygge 25. kr.

Betales på dagen. For indsatsen er der grill og 1 genstand og hjælp til præmier.

Tilmelding senest onsdag d. 14. august.

Skriv bådens navn, dig og gaster på sedlen i klubhuset eller skriv til tur@dragoerbaadelaug.dk

Sejlerhilsen

Turudvalget

Klubtur Øresund på Langs

Én – måske to smakkejoller fra Dragør Bådelaug deltager i kapsejladsen Øresund på Langs d. 9. – 10. og 11. august med udgangspunkt i Snekkersten havn og slutpunkt i Helsingør

Læs mere i programmet for sejlerne

Turudvalget inviterer til at sejle med for turens -, oplevelsen- og hyggens skyld.

Overnatning fredag enten i Snekkersten eller lystbådehavnen i Helsingør. Det beslutter vi på et kort skippermøde torsdag d. 8. august i klubhuset.

Lørdag satser vi på at spise sammen på Helsingør Sejlklubs grillplads.

I hele weekenden er der klassiske lystfartøjer og erhvervsbåde i Helsingør Havn med stort program.

Tilmelding: Senest tirsdag d. 6. august på liste i klubhus eller på mail tur@dragoerbaaadelaug.dk.

Frokost-tur til Saltholm

lørdag d. 15. juni kl. 9 – ca. 16.

Skippermøde kl. 9. Vi sejler kl. ca.9.30.

Vi kan evt. beslutte at sejle konvoj

Indbydelsen gælder alle – både hvis din båd stikker for dybt eller hvis du bare gerne vil sejle med.

Alle med en båd der kan gå ind på Saltholm opfordres til at tage gæstegaster med.

Skriv dig på skema klubhuset eller til tur@dragoerbaadelaug.dk. Oplys om du er skipper og hvor mange gaster de er plads til eller om du er gast.

Program: Ankomst senest 12.00. Frokost ved Barakkegården. Spredt spadsering, udsigtstårnet, lege med præmier.

Kom også i klubben *)

Tirsdag d. 11. kl. 19.00 – ca. 20.30. i klubhuset

Vi mødes for at høre Claus Ehlers fortælle om Saltholm – historie og anekdoter.

V i fordeler gæstegaster og krydser fingre for vejudsigten. Aftenen slutter med mulighed for at se den lille film om brødrene Zimling, som Dirch Jansen udsendte i 2007.

*) Du er også velkommen til at blot at komme for at lytte til Claus Ehlers og se den hyggelige og oplysende video, selvom du ikke har planer om at sejle med.

Mange energiske til arbejdsdagen

Der blev malet, renset bede, klippet hæk uden for klubhuset og gjort grundigt rent indenfor og meget mere på den fælles arbejdsdag. Mere end 20 energiske medlemmer gjorde deres til at klubhusudvalgets lange arbejdsliste skulle nås. De nåede næsten det hele inden regnbyger fik alle indendøre til afsluttende traktement.

Klik på billedet og se alle de flittige medlemmer

”SKIBE OG SØFART I DANMARKS OLDTID”

Titlen var måske lidt støvet, men det afholdt ikke medlemmer af Bådelauget og Lodsforeningen til at fylde klubhuset til randen på temamødet i februar.

Museumsinspektør, marinearkæolog med meget mere, Morten Ravn fra Vikingeskibsmuseet havde dog også en anden indgang til sit lærerige og underholdende indlæg: ”Nogle af menneskets opfindelser forandrer verden fundamentalt. En båd er en sådan opfindelse. Det at kunne færdes på vand, at kunne udtænke og bygge et fartøj, der på en gang bæres af vandet, og samtidig skærer sig gennem vandet, er virkelig revolutionerende. ”

Klubhuset var stuvende fuldt, da museumsinspektør Morten Ravn, førte medlemmerne fra stenalderbåde til vikingeskive.

På to timer blev forsamlingen ført gennem skibsudviklingen fra de udhulede træstammer til de avancerede vikingeskibe, der gennem nogle århundreder gjord Skandinavien til en førende søfartsnation med handelsforbindelser og erobringstoger over hele Europa og det store fastland mod øst. Morten Ravn fortalte levende og fagligt vidende om hvordan padling, åretag og sejl afløste hinanden som drivmidler på bådene. Og – som han pointerede – at de forskellige bådtyper blev anvendt parallelt op gennem tiden.

Se fotos fra den spændende aften nedenfor

Der blev klappet længe som tak for et underholdende og lærerigt indslag på vores temaaften.