Kategoriarkiv: Fester
Sankt Hans i Dragør Bådelaug
Friske folk: Per K, Hans, Carsten M, Per H, og Erik sørgede for, at der blev hentet brænde og bygget bål. Det smukkeste bål i byen, blev der sagt.
Alt hvad klubhuset kunne rumme af medlemmer var mødt op til den traditionelle servering fra Sydstrandens Slagter: Grillet gris og kæmpepølser med salat og andet som hører til.
Undervejs blev der sunget fra Sangbogen med dejlig støtte fra Mogens Billes guitar og Finn Alfreds harmonika.
Da flaget gik ned, blev bålet tændt for de op mod 1.000 mennesker der mødte frem på en smuk og lun sommeraften. Annelise havde bygget heksen, som trodsede tiden ved at være af hunkøn. Dens søstre var bordpynt.
Og Lise og Anne sørgede for de festlige rammer indenfor: