Kategoriarkiv: Årets sejler

Årets sejler 2024

Nytårskuren er traditionelt det sted, hvor vi udnævner årets sejler. I år med to nyskabelser: For det første indstiller medlemmerne årets sejler til bestyrelsen, som vælger blandt de indstillede, og for det andet at man kan blive årets sejler igen – selvom om man har været det før.

Det sidste var tilfældet i år, hvor valget faldt på en ægte ildsjæl. Nemlig Lis Pedersen, der på eget initiativ tager fat på utallige opgaver i klubben.

Årets sejler blev Lis Pedersen, der som vanligt helst er fri for al for megen opmærksomhed.
Formand Johnny sagde ikke desto mindre mange pæne ord.

Årets sejler


I år kan du nominere din favorit til årets sejler

Du kan – alene eller sammen med andre – nominere en person der efter din mening har gjort sig fortjent til titlen ”Årets Sejler 2024”.

Nomineringen skal motiveres – gerne med eksempler på personens indsats/væremåde/bidrag til klubben – eller andet som du finder gør personen til kandidat til titlen.


Vedholdenhed og nye initiativer skal belønnes. Derfor kan din kandidat godt være udnævnt til årets sejler tidligere.

Bestyrelsen beslutter hvem, blandt de nominerede, der skal have æren af at blive ”Årets sejler 2024”

De to og personen øverst kunne med god ret være kandidater. Men det kan de ikke være. De er nemlig i bestyrelsen.

Du sender din nominering til 2024@dragoerbaadelaug.dk eller afleverer den en lukket kuvert i klubhuset. Du skal gøre de senest d. 17. november.

Bestyrelsen