Beretning 2024-2025

    Beretningen omfatter perioden fra generalforsamlingen i marts 2024 til d. 25. februar 2025. Den suppleres af en mundtlig beretning på generalforsamlingen d. 26. marts 2025.

    1. Bestyrelsen, udvalgene og mange medlemmer har efter bedste evne forsøgt at leve op til de seks punkter i Bådelaugets formål.
    1. 1. Udbrede interessen for tursejlads

    Vi er heldige, at Anette Lykke og Mary-Ann har sat ja til at fortælle hver sin sejlerberetning.

    Anette fortæller om en premiere-sejlads til den vestlige svenske skærgård. Forhåbentligt til inspiration for andre. Et uddrag af beretningen kan læses i årsskriftet. Hele beretningen kan læses på hjemmesiden. Find menupunktet Beretning fra White Pearls første tur til den svenske skærgård.

    Mary-Ann har stillet en levende og humørfyldt beretning om sit liv som sejler til rådighed for os andre. Et udsnit kan læses i årsskriftet. Og hele beretningen på hjemmesiden. Find menupunktet:

    Optimistjolle i stedet for dansesko

    1. 2. Virke for udbredelse af, og forståelse for, søvejsreglerne og sejlads-sikkerhed

    Sommeren 2024 gik fem medlemmer op til den praktiske prøve i sejlads. De afsluttede dermed Infoudvalgets forløb med den teoretiske prøve og den praktiske prøve. Alle bestod og fik deres velfortjente duelighedsbevis.

    1. Seks medlemmer gennemførte, med assistance fra Info-udvalget, forberedelsen til at erhverve SRC/VHF certifikatet. Alle seks bestod.
    2. Med hjælp fra trykfonden blev det muligt at indkøbe en MOB-dukke m/bøje. MOB-bøjen har været i brug i forbindelse med den praktiske prøve i duelighed. Ingen klubmedlemmer har endnu brugt dukken i deres MOB-træning. Det håber vi kommer til at ske.



    1. 3. Varetage medlemmernes interesser overfor Dragør Havns ejere

    Bådelauget er repræsenteret i Havnens Brugerråd. [Rettelser/tilføjelse indsættes af Dan]

    For nogle år siden udtrykte Bådelauget, i et høringssvar, bekymring for havnens brugere – både egne både og gæstesejlere – i forbindelse med planerne om at etablere en større skaterpark i området sydvest for klubhuset. Kommunalbestyrelsen tillod i efteråret 2024 opførelsen af den større skaterpark. Bestyrelsen og alle medlemmer vil naturligvis følge udviklingen i den forbindelse nøje.

    Bådelauget indsendte høringssvar i forbindelse med opstilling af yderligere motionsredskaber ved klubhuset sydvestlige side. Vi undrede os over, at der skulle sættes yderligere redskaber op, når der i forvejen er en meget begrænset udnyttelse af de allerede opstillede. Vi foreslog en anden placering. Redskaberne er nu placeret der, hvor vi ikke ønskede dem.

    1. 4.Varetage medlemmernes øvrige fælles interesser
    2. I denne sæson har klubben købt værktøj til at undersøge om din VHF-antenne og- radio virker som den skal. Der er også købt måleudstyr, der kan teste start- og driftsbatteriernes status.
    3. Et medlem har stillet et stort antal børneveste til rådighed, til de der vil invitere børn eller børnebørn på sejlads, men som godt lige vil se om der er behov for egen investering i en redningsvest.
    4. Der er lånesedler til det hele i klubhuset. Alle disse tilbud bliver enten ikke anvendt eller kun brugt lidt.
      1. 5. Bidrage/tilskynde til hjælpsomhed mellem lystsejlere

    Klubhjælperne afsatte to dage i juni til at hjælpe medlemmer masten på og andre to dage i efteråret for de der havde brug for hjælp til at få den af.

    Klubhjælperne bidraget med anden hjælp til medlemmer på havnen.

    1. 6. Arrangere selskabelige sammenkomster, herunder fælles sejlture, temaaftener o.l.
    2. Standerhejsning
    3. Den sidste lørdag i april åbnedes sæsonen med standerhejsning med stor tilslutning. Sangen til lejligheden afsynges. Også i år med uvurderlig musikstøtte fra Michael Due, som også bidrog til den gode stemning ved den efterfølgende frokost.
    4. Sankt Hans
    5. Der var premiere på et meget lille, men også meget charmerende bål ved årets Sankt Hans fejring. Midsommervisen blev igen i år hjulpet på vej af Finn Alfred med harmonika og Mogens Bille på guitar.
    6. Grill
    7. Sommerens grillaftener samlede hver onsdag flere og nogle gange mange til fælles spisning ved grillen. Det sker helt uorganiseret på den måde at et medlem hejser flager i flagmasten og fortæller dermed andre at grillen er klar kl. 18.00.
    8. Søndagsfrokost
    1. Om vinteren – lidt mere organiseret med en vært – mødes også mange til fællesfrokost. Begge traditioner er vigtige traditioner i vores laug.
    2. Med musikstøtte fra Michael Due er der afholdt en sangeftermiddag i forbindelse med en søndagsfrokost – med stor tilslutning og med højt humør.
    3. Ål og fisketapas

    Ålegildet i september havde igen stor tilslutning. Ålene blev suppleret med mulighed for at bestille fisketapas.

    1. Standernedhal

    Den sidste lørdag i oktober lukkede en jævn sejlsæson ned. Igen med god tilslutning og uvurderlig musikstøtte fra Michael Due.

    1. Julearrangementer

    Julefrokosten er et ” bring med og del med de andre”- arrangement. Igen i år havde mange medlemmer en hyggelig eftermiddag.

    Julehyggearrangementet blev igen afholdt en hyggelig onsdag aften med lotteri og fine præmier.

    1. Levende Låger
    2. I begyndelsen af december var Lauget vært for levende låger. Der var mødt mange til denne aften – klubhuset var mere end fuldt. En fælles indsats fra medlemmerne gjorde at alle fremmødte fik et glas – også børnene med saftevand -, lidt mundgodt og en fortælling om vores klub. Et par af gæsterne meldte sig endda ind.
    3. Nytårskur

    Arrangementet markerer det nye år med bobler og en god frokost. Det er her vi udnævner ”Årets Sejler”, som i år blev Lis Pedersen. Lis er en ægte ildsjæl, der lægger sine tilsyneladende uanede kræfter i mange af klubbens aktiviteter.

    1. Klubbens udvalg i øvrigt
    2. Temaudvalget
    1. Temamødet i april tog form af et ”Før sæsonen” arrangement. Mange medlemmer mødte op. Der blev gennemført to hjertestarterkurser og mange forskellige andre indslag med betydning for sæsonens sejlads.
    2. Lauget bød ind som deltager i Kommunens jubilæum d. 22. juni. En hel del medlemmer forberedte arrangementet og fik en hyggelig eftermiddag – dog uden jubilæumsgæster!
    3. I oktober indbød udvalget til information om Dansk Søredningsselskab Der blev sagligt og informativt fortalt, hvordan de frivillige uddannes og om de indsatser, de yder gennem en sæson.
    4. Der var desværre meget får, der mødte op til denne aften. Tema- udvalget overvejer derfor at bede om tilmelding til kommende arrangementer.
    5. I november besøgte vi Dragør Bådeværft med god tilslutning. Her fortalte Dirch Petersen, værftets ejer i 3. generation, om de aktuelle opgaver, som siden værftets udflytning til de nye lokaliteter, er vokset i betydeligt omfang. 
    6. Efter invitation fra Motorbådsklubben blev det muligt at teste sine redningsveste og mærke hvordan det at svømme med en vest. Det skete ved et arrangement i Svømmehallen. Ingen medlemmer tog imod denne invitation.

    I februar 2025 indbød udvalget til en hyggeaften under overskriften ”Skipperskrøner og Quiz”. Aften var en kombination af fortællinger og quiz. Der var stor opbakning til arrangementet.

    1. Turudvalget

    Der blev indbudt til to fællessejladser i sæsonen. Den ene i foråret til Saltholm med stor tilslutning. Desværre betød en mudret vejrudsigt, at turen ikke blev gennemført. Turudvalget indbød også til ”tillidssejlads” for anden gang, men der var ikke tilslutning til den sejlads i år.

    Vinterturen i januar gik til Thorsvang i Stege– et museum med en kolossal samling af objekter og ”minde-opstillinger” fra en ikke så fjern fortid. Der var god tilslutning til turen.

    1. Klubhusudvalget
    2. Klubhusudvalget mødes ca. en gang om ugen. Her drøftes og planlægges vedligeholdelse og nyanskaffelser.
    1. Udvalget har gennemført vedligeholdelse af klubhuset og det omliggende område, så huset og området fremstår attraktivt for medlemmerne. Der er f.eks. blevet udskiftet tag på terrassen, malet facade på husets nordside, malet borde og bænke ligesom hække og græsområder klippes i sæsonen. Det er også udvalgets vigtige opgave at sørge for, at forsyningen af øl/vand altid er i overensstemmelse med medlemmernes forbrug.
    2. Ill:
    3. Klubhusudvalget har etableret en god kontakt til Vej- og Gartnerafdelingen. Det har ført til at der er aftalt en klar arbejdsfordeling med henblik på at vedligeholde arealerne omkring klubhuset
    4. Traditionen tro afviklede udvalget den første søndag i maj fælles arbejdsdag, hvor cirka 20 energiske medlemmer mødte op – og gjorde deres til, at klubhuset stod klart til den kommende sæson.
    5. Takket være først og fremmest klubhusudvalget, men også andre medlemmer og kommunens forskellige instanser inkl. borgmester Gøtterup, har den forgangne sommer kunne nydes, næsten uden forstyrrelser af festende unge mennesker.
    6. Et møde med Borgmesteren har ført til, at vi kan definere området omkring terrassen som ”privat område”. Der bliver før næste sæson sat overvågningsudstyr op, som kan advisere klubhusudvalget og andre om uønskede aktiviteter.

    Klubhuset blev i kalenderåret udlånt mange gange til medlemmernes egne arrangementer.

    1. Infoudvalget

    Infoudvalget tilbød studiekreds rettet mod Duelighedsprøven. Desværre med kun to interesserede.

    Udvalget har uddelt flyers på de både i Lystbådehavnen som ikke fører klubstanderen. Det fulgtes op med indbydelse til åbent hus med henblik på at informere om klubbens arbejde.

    1. Bestyrelsen
    2. Bestyrelsen afholder møde ca. 1 gang pr måned i vintersæsonen. Her koordineres klubbens aktiviteter og der gøres status på medlemstallet og på Bådelaugets økonomi.
    3. Pr. 25. marts er der 165 medlemmer i Lauget. I 2024 er der indmeldt 19, mens 16 har udmeldt sig.
      1. Både bestyrelsesmedlemmer og suppleanter tager aktivt del i bestyrelsens arbejde.
      2. Bestyrelsen afholder en bestyrelsesmiddag en gang om året som en hyggelig afslutning på arbejdet i foreningsåret.

    PS! Til eventuelle sejlende sprognørder: Den danske retskrivningsordbog insisterer på at stave ”laug” som ”lav” (siden 1872!), når det ikke er et egennavn. I denne beretning staver vi forkert og skriver ”laug”.

    Bestyrelsens beretning

    April 2022 – marts 2023

    Årets sejler
    Klubhuset er fyldt til randen, når årets sejler bliver fejret

    Bestyrelsens beretning er jo i høj grad også medlemmernes beretning! Det er jeres deltagelse i klublivet der ér klubben. Nogle bidrager med en kæmpe indsats, andre med en mindre indsats og stor eller lille, så er de alle nødvendige og værdsat alle. Og så er der også – som jeg selv var det i mange år – vores nydende medlemmer, der bidrager med stemning og deltagelse. I er også uundværlige. Og så er de helt nye medlemmer ikke nævnt. Det bliver de.

    Nye medlemmer

    Siden sidste generalforsamling har der være en netto tilgang af medlemmer på 12, så vi pr. februar 2023 er 152 medlemmer. Som kassereren sikkert konstaterer med smil på læben, når vi ser på årets regnskab.

    Vores fælles opgave er nu at byde de nye hjertelig velkommen, når vi støder ind i dem her i klubhuset eller på broerne. Det vil være dejligt, hvis de får lyst til at deltage i klublivet med ture på land og hav og hygge og oplysning i klubhuset. Det gør de nemmest, når de føler sig velkomne blandt alle os, der har været medlemmer i flere år.

    Og vi kan altså igen! Konstatere, at der er ikke så få der har lyst til at være med i vores klub. Og vi glæder os til at tage pænt i mod dem. Spred budskabet!

    Til de af jer, der også er nye, men som har været med i et år eller mere: Husk at du kan få nøgle til klubhuset. Så er der ikke langt til lidt varme og en kop kaffe, når du er på havnen.

    Stolte klubhushåndværkere

    Klublivet

    Lad os få overstået det bestyrelsen burde have gjort, men ikke gjorde:

    Dragør Sejlklub havde fornemt 100 års jubilæum i efteråret 2022. Bådelauget var inviteret, men deltog ikke i fejringen. Ved en fejl fra den udlandsrejsende formands side blev invitationen ikke delt med de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Beklageligt!

    Der er ikke afholdt maritimt loppemarked. I de senere år har selve loppemarkedet tilbudt færre og færre effekter, mens frokosten har været helt i top. Bestyrelsen opfordrer til, at vi gentænker loppemarkedet i en lidt bredere udgave. Hvis nogen har mod på den opgave, så giv lyd til bestyrelsen eller skriv kontakt på opslaget i klubhuset.

    Carsten Borch og Hans Krebs Ovesen sørger for at årets stander kommer op i masten

    Standerhejsning sidste lørdag i marts måned og standernedhal den sidste lørdag i oktober er to festlige begivenheder, der indkranser året for os alle og særligt de mange af os som har båd og sejler i den – og det er de fleste! Vi er altid mange til de to -hal, og i år fik vi den glade forandring at standeren blev ført til tops i den smukke nye flagmast, mens Mogens Bille og Fin Alfred støttede sangen med deres dejlige guitar og harmonika. Og det gentog sig ved nedhal, men nu med Michael Due der med opmuntringer og sit el-klaver støttede os i de sange, der hører til begivenheden og i sange fra sangbogen under den efterfølgende frokost. Det håber vi kan blive ved – for det er en fornøjelse.

    Sankt Hans blev en velgennemført klubbegivenhed, hvor mange hænder sikrer, at vi gennemfører et arrangement, som store del af byens indbyggere og gæster deltager i. Brænde får vi fra Buenet og Per Kofoed. Også her har vi glæde af dejlig musikstøtte til Midsommervisen som Mogens Bille og Fin Alfred tilbyder os og som fortsætter, når vi spiser efterfølgende. Tak for det I to. Vi håber det kan gøres igen – selvom det er højst usikkert om vi kan tænde bål, så længe flydebroerne ligger næsten klos op af vores bålplads.

    Udvalg

    Klubhusudvalget: Per Herngaard, Per Kofoed, Hans Krebs Ovesen + ekstern konsulent: Carsten Borch.

    Klubhusudvalget fører løbende tilsyn med klubhuset og holder hyppige møder, hvor aktuelle arbejdsopgaver afklares og prioriteres. Arbejdsopgaver ændres over året; men nogle opgaver er konstante: Indkøb af øl/vand, vedligeholdelse af inventar og af klubhus inden døre, rengøring af udendørsarealer m.m. I sommerhalvåret skal der desuden slås græs og klippes hæk m.m.

    Når Lis eller andre bestiller, så leverer klubhusudvalget

    Derudover er der løbende mindre opgaver, som udvalgets ønsker at inddrage andre medlemmer i. Aktuelle opgaver vil i fremtiden blive meddelt på opslag i klubhuset og eventuelt i nyhedsbreve, så interesserede kan deltage.

    Udvalgets planlægger og afvikler årets store arbejdsdag, den første søndag i maj, som i 2023 er d. 7. maj. Kom og deltag og giv et nap med. Dagens afvikles i godt selskab, og her er arbejdsopgaver for alle.

    Masteudvalg: Per Herngaard og ekstern konsulent Carsten Borch.

    Flagmasten har været nede og få en overhaling med hjælp fra en del. Den står flot og ny.

    Udvalget følger, hvordan masten har det og vurderer, hvordan den bedst plejes.

    Klubhusudlån: Torben Fiege organiserer, Elin Iversen tager det praktiske hovedansvar med klargøring. Erik Bonde og Johnny Riber Larsen hjælper med nøgler.

    Det fremgår af regnskabet, hvordan klubhuset udlånes.

    Klubhjælpere:Per Herngaard koordinerer.

    Dan og Johnny har som klubhjælpere tilbudt hjælp til at få mast af og på. Ingen har bedt om hjælp. De giver tilbuddet igen.

    Infoudvalget: Dan Pio, Birgit Andersen og Johnny Riber Larsen

    Udvalget har, hvor det er praktisk muligt, sat flyers på alle både i Ny Havn der ikke har klubstanderen i riggen. Her bliver bl.a. inviteret til åbent hus. Der er altid nogle der kikker ind og ofte også nogle der melder sig ind – også i 2022. Her er der også en lille opgave at deltage i med at påsætte flyers. Kontakt udvalget eller skriv dig på lisen i klubhuset.

    Udvalget, ved Dan, deltager når der indkaldes til drøftelser om havnen, således også i et møde i efteråret 2022. Der blev på mødet bl.a. udtrykt utilfredshed med, at kommunen ikke kunne fremlægge tal, så mødedeltagerne kunne få indblik i havnens økonomi.

    Borgmesteren forsikrede på mødet, at der ikke er planlagt nye takststigninger i de kommende år.

    Udvalget vedligeholder den del af hjemmesiden som som indeholder nyheder mm. Torben Fiege sørger for at medlemssiderne er klar til brug.

    Udvalget vedligeholder klubbens opslag i infovinduerne ved Ny Havn.

    Udvalget har haft fornøjelsen at gennemføre endnu en studiekreds i den teoretiske Dueligheds prøve med seks deltagere, her af to der blot lige ville holde deres teori ved lige. De andre fire bestod prøven i februar. De har brug for erfarne sejlere som gaster til at sejle med i deres (sejl)både, når de øver sig til den praktiske prøve. Vi håber at nogle vil hjælpe med det? Giv lyd til Dan eller Johnny eller skriv kontaktoplysninger på opslaget.

    Per, Johnny, Ole, Christian, Niels, Jacob (foto: Dan Pio)

    Turudvalg: Hans Krebs Ovesen og Johnny Riber Larsen.

    Forårsturen var planlagt som en dobbelttur til Falsterbo og det lille fiskerleje Skåre på den anden side af kanalen. Fire både ville med på den tur, som ikke blev gennemført pga. en dårlig vejudsigt.

    Også til sensommerturen var der fire både tilmeldt. Vi ville sejle til Limhamn, hvor medlemmerne af Limhams Segelsällskab havde lavet et fint program til os, inden vi selv skulle underholde os om aftenen i deres klubhus. Heller ikke denne tur blev gennemført. Fint vejr. men adskillige af deltagerne led forskellige typer af helbredsskibrud og de sidste tre besluttede ikke at besvære de venlige mennesker i Limhamn.

    Er fire både tilmeldt meget eller få. Ja, det er nok til at vi kan sejle en hyggelig klubtur, men ikke så mange, at arrangementet bliver rendt over ende – mildt sagt.

    Vinterturen gik til Råå. Den var med 39 deltagere velbesøgt – næsten ved at sprænge rammerne, men takket være de venlige frivillige på Råå museum kom alle der ønskede at deltage med.

    Der bliver fortalt levende på Raa-museum. Her om bundforhold i Øresund.
Foto: Hans K. Ovesen

    Turudvalget vil gerne væltes, så andre med bedre ideer til sejladsture kan komme til. Og indtil det sker arrangerer udvalget de ture vi selv vil sejle, og håber så at andre har lyst til at sejle med.

    Temaaftener: Hans Krebs Ovesen og Johnny Riber Larsen.

    I 2022 var der velbesøgte temaaftener i marts, oktober, november og og planlagt i februar2023. Vi har haft ”Motorkursus” (eller snarere: Alt hvad du kan komme til at gøre forkert med din dieselmotor.) Både lærerigt og underholdende. I oktober med den allerede forhenværende havnefoged. Og november en lærerig og underholdende aften om lodseri før og nu. Som nogle muligvis har bemærket var der ingen temaaften februar; tre afbud i rap er alligevel mere end udvalget kan komme efter.

    Klubhusvagter: Mange medlemmer deltager i det ”udvalg”

    Gennem hele vinteren er der tilbud om fælles søndagsfrokost, med ”fri entre”, som der står i årshjulet. Torben Fiege organiserer, at der søndag efter søndag er en ansvarlig person i klubhuset til at forberede og afslutte denne hyggelige tradition. Som I jo ved kalder vi dem ”klubhusvagter. Torben sørger også for, at klubhusvagterne tilbydes en frokost, som tak for indsatsen. Her drøfter de, hvordan søndagsforsamlingen bedst afvikles. Det er blevet drøftet om ”klubhusvagt” er den rigtige betegnelse. Med et ræsonnement om, at vi jo ikke behøver en vagt, men gerne vil have en vært, så skal vi måske hellere kalde den ansvarlige for klubhusvært. Vi ser hvad der vinder hævd.

    Klubbens ikke udvalg

    Lis tilbyder suppe efter hjemkomst fra vinterturen

    Mange medlemmer giver deres bidrag til klublivet og vedligehold af huset, uden at de er i et udvalg – og i øvrigt også uden at gå og fortælle det til os andre. Det kan f.eks. være at komme forbi og give et nap når flagmasten skal ned, males eller op igen. Eller når der inviteres til suppe efter en vintertur. Samle skrald omkring huset og meget andet.

    Sejlads i vindmølleområder

    Der har været tvivl om reglerne. Det har Michael Due afklaret. Reglerne kan ses hos Bådmagasinet: Vindmølleparker

    Indskud og depositum for en havneplads.

    Afklaring af reglerne har været efterspurgt. Det har Torben Østergaard fra bestyrelsen afklaret. Det kan læses på Hjemmesiden

    Mange af vores klubarrangementer lykkes kun, fordi mange tager fat – uden at de er i udvalg.

    Det gælder f.eks. Strikkeklubben, generalforsamlingen, alle tre julearrangementer, ålegildet, som kun lykkes fordi Bente Fiege, Elin Iversen, Lis Pedersen tager fat. Og for ålegildets vedkommende, hvor Erik Nicolaisen har været fast åleskaffer og oven i købet leveret dem flåede og klar.

    Et af de fine fotos som er kandidat til årets foto
    1. Afslutningsvis en gentagelse af noget der er sagt nogle gange:
    2. Der går den historie blandt nogle, at der er meget få sejlere tilbage i vores klub.
    3. Men! Langt de fleste medlemmer har båd enten alene eller sammen – ”for sejl og motor, endog med ”åretav”, som der står i vores slagsang.
    4. Så lad os fortælle den historie, når der er mulighed for det: Der er mange, der sejler i alle mulige fartøjer – og der er plads til flere.

    Bestyrelsen

    Dragør Bådelaug

    Marts 2023