Bådelauget besøger Bådeværftet

Temaaften onsdag d. 13. november kl. 19.00

I klubhuset

Værftet er vores nabo. Mange af os passerer det ofte og undres måske over, hvilke opgaver der er gang i inden i de store haller.

Denne aften besøger medlemmerne værftet og møder Dirch Petersen, der er 3. generations-ejer . Dirch vil fortælle om værftets historie. Vi får mulighed for at høre mere om værftets arbejde og om de fremtidsplaner der er.

Program:

Kl.19.00Aftenen starter i klubhuset
Kl.19.000Vi begiver os straks til værftet, hvor Dirch venter.
Ca. Kl. 19.45
– Tilbage til klubhuset med tilbud om varm kaffe/the og andre forfriskninger. Dirch fortæller evt. mere og svarer på spørgsmål

Noter din mail nedenfor hvis du vil have en påmindelse nogle dage i forvejen.

Årets sejler


I år kan du nominere din favorit til årets sejler

Du kan – alene eller sammen med andre – nominere en person der efter din mening har gjort sig fortjent til titlen ”Årets Sejler 2024”.

Nomineringen skal motiveres – gerne med eksempler på personens indsats/væremåde/bidrag til klubben – eller andet som du finder gør personen til kandidat til titlen.


Vedholdenhed og nye initiativer skal belønnes. Derfor kan din kandidat godt være udnævnt til årets sejler tidligere.

Bestyrelsen beslutter hvem, blandt de nominerede, der skal have æren af at blive ”Årets sejler 2024”

De to og personen øverst kunne med god ret være kandidater. Men det kan de ikke være. De er nemlig i bestyrelsen.

Du sender din nominering til 2024@dragoerbaadelaug.dk eller afleverer den en lukket kuvert i klubhuset. Du skal gøre de senest d. 17. november.

Bestyrelsen

Temaaften d. 23. oktober kl. 19 -21

Dansk Søredningsselskab

Dansk Søredningsselskab er en forening, hvor frivillige arbejder for at styrke sikkerheden til søs gennem forebyggende søredning.

Måske er du allerede medlem af Søredningsselskabet eller du overvejer at blive det. Eller du er blot interesseret i, hvorfor det er nødvendigt med en frivillig søredningstjeneste, og hvordan den virker.

Martin Wagner fra Søredningsselskabet fortæller om selskabets arbejde. Martin spørger også, hvordan du selv kan arbejde med sikkerhed til søs, og hvad du forventes at gøre hvis uheldet er ude, og du får brug for hjælp.

Martins indlæg varer lidt mere end en 1 time, hvorefter der er tid til kommentarer og spørgsmål.

Hvis det er praktisk muligt starter aftenen med et besøg at DSRSs Viking Norsafe i havnebassinet ved klubhuset.