Välkommen till Råå museum

för fiske och sjöfart

– Lyder det som et sted, der er værd at besøge? Dan og Annelise var sejlet i forvejen i Pio og med deres anbefaling tog 39 medlemmer af Dragør Bådelaug afsted for at besøge museet.

Lørdag d. 28. januar hoppede de på bussen med Per fra Valby Busser som kompetent chauffør.

Efter et kort kaffestop ved Landskrona nåede vi frem til Råå havn, hvor museet ligger. Monika og de andre havde åbnet museet bare for os. Og det viste sig naturligvis at Råå museum for fiske- og sjöfart kunne fortælle historier der rakte langt ud over museets navn. Museet fortæller historien om et lille fiskerleje, der for ikke så længe siden var Sveriges største havn for sejlskibe.

Alle omkring museet er frivillige og alle effekter på museet er foræringer fra mennesker med tilknytning til byen. Forventningerne blev til fulde indfriet af de to guider. Mange historier kan fremhæves. Måske byens meget store involvering i at skaffe det forbudte spiritus til svenskerne eller den Halberg Rassey 31, der ligger og stråler som en helt ny båd, selvom den har været gennem al verdens trængsler på sin vej rundt på verdenshavene 3 gange. Eller et fantastisk ålecentrum, med mange tons ål i hyttefade i åen. Museet er en sejltur og et besøg værd.

Efter en dejlig frokost på den nærliggende restaurant gik turen igen hjem til klubhuset i Dragør. Og her ventede en gang dejlig hjemkomstsuppe tilbudt og serveret af Lis – naturligvis.

Så er vi klar til vintertur

På lørdag d. 28. tager klubben afsted på årets vintertur. Vi besøger det lille fiskerleje Råå lidt syd for Helsingborg. Deres museum drives helt af frivillige. Vi skal se, hvordan de fortæller deres bys historie. Efter museumsbesøget frokost på den nærliggende restaurant Kajgatan 1

.